Sådan afholder du en god børnefødselsdag

Barnets fødselsdag nærmer sig, så en børnefødselsdag står meget snart for døren. En dag, hvor du samler barnets kammerater og venner. En dag, hvor børnene hygger sig med hinanden. En dag, hvor gode minder skabes gennem samvær og lege. Dit barn er en særlig gave og fortjener at blive fejret med manér. Med vores tips får du hjælp til at skabe øjeblikke, der gør dit barns fødselsdag til en ganske særlig dag.

Skru ned for presset

Du er ikke med i et ræs eller en konkurrence om årets børnefødselsdag. Børn husker nødvendigvis ikke en dyr fødselsdag mere end en fødselsdag, der kun koster en tredjedel. Så du behøver ikke at diske op med alverdens ting eller bruge en halv formue på at leje et legeland, en bowlinghal eller professionel underholdning. En god børnefødselsdag er, hvad du gør den til. Gør tingene, som de falder dig naturligt for. Engager dig, hyg dig og lav noget sjov og ballade med børnene. Det elsker de! Og ikke mindst – slap af. Det hele vil smitte af på børnene og give dem en god dag.

Tilbage til barndommens lege

Børn elsker lege og fødselsdage. Og her behøver du ikke at opfinde den dybe tallerken ved at komme med nye lege. Børn elsker nemlig at boltre sig med lege, de kender. Især de kendte klassikere, som efter vores mening også er de bedste lege til en børnefødselsdag. Du går aldrig galt i byen, hvis du vælger de gode gamle lege som skattejagt, stoledans og fangeleg. Men overvej også æblet i vandskålen eller den sjove leg, hvor børnene stikker hånden i spande og skal gætte indholdet. Vælg alt lige fra jord til en god portion kogt spaghetti. Bare tænk tilbage på din egen barndom, og hvor meget du nyd disse lege. Og børn i dag er ikke meget anderledes fra dengang, du selv var barn. Selv om vores hverdag er invaderet af elektronik, så er opskriften stadig de gode, gamle lege, og de hitter blandt børnene.

børn - lege

Er du nybegynder inden for børnefødselsdage?

Holder du børnefødselsdag for første gang, behøver du ikke at blive halvvejs rundtosset af at tænke på alle de børn, du skal underholde og holde øje med. Børn er faktisk gode til at hygge sig og underholde sig selv, så de behøver ikke at få fortalt hvert minut, hvad de skal lave. Sætter du rammerne, skal de nok selv klare resten. Og efterhånden som du afholder flere børnefødselsdage, vil du få mere rutine i at planlægge og afholde børnefødselsdage. Du begynder at finde ud af, hvad der virker for dig, og hvad der ikke virker. Måske har dit barn også nogle ønsker alt afhængig af alderen.

Invitationer sendes ud

Vores erfaring siger, at en god børnefødselsdag varer mellem 2½-3 timer. Efter max. 3 timer er børnene mættede for indtryk og underholdning. Varer fødselsdagen længere, ”knækker filmen” for flere af dem. Så overvej start- og sluttidspunkt, når invitationerne skal sendes ud. Fødselsdagen skal starte godt, men også ende godt.

Læs også omkring den korrekte mad til børnefødselsdag

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *