Tip til det rette mad til børnefødselsdagen

Hurra! Hurra! Hurra! En børnefødselsdag skal fejres – og selvfølgelig også med dejlig mad. Men hvad skal du servere? Skal du holde dig til de traditionelle børnevenlige menuer som boller, pizza, pølsehorn eller hotdog? Kage og lagkage? Og evt. springe ud i lidt mere kreative madforslag, hvor du skærer og pynter? Eller vil du tage kokkehuen på og sætte i gang med gryder og pander? Valget afhænger selvfølgelig af, hvor meget tid du vil stå i køkkenet og kokkerere eller bage, men også af børnenes alder. Her får du vores tips til, hvad du kan overveje, når du skal vælge det rette mad til børnefødselsdagen.

Mad i børnehøjde

Hvad end du vælger som menu, så tænk i størrelse – børnevenlig størrelse. Den størrelse er meget nemmere for børnehænder at styre. Maden vil ikke vælte ud over bord, tøj eller gulv. Og samtidig er det lettere for børn at overskue mindre stykker. De er mere appetitvækkende end de store voksenstykker, som de nok aldrig kommer igennem alligevel. Når maden skal laves, så inddrag så vidt muligt fødselsdagsbarnet selv. Han eller hun vil være mere stolt, når maden skal serveres. Bager I fx pizza, behøver de slet ikke at være perfekte runde. Børn synes altid, at det er sjovere, hvis de er lidt ude af pizzakurs. Så sætter deres fantasi naturligt ind, og er der noget, de er mestre i, så er det at fantasere. Du vil smile, når du hører sætninger som ”ej se, min pizza har et øre”, eller ”min pizza ligner en pære”. Børnene vil grine, snakke om maden og have det sjovt sammen.

kage

Både kræsenpind og pengepung kan være med

Til en børnefødselsdag vil der altid være nogle kræsenpinde imellem. Holder du dig til de traditionelle retter, behøver du ikke at frygte, at der er en eller to børn, som ikke får noget at spise. Pizza, boller og pølser vokser næsten alle børn op med, så de menuer rammer næsten altid plet, fordi de er på deres kan-lide-liste. Og du sprænger ikke budgettet, selvom det er til en større gruppe børn.

Slikposen er prikken over i’et

Slikposen fuldender en børnefødselsdag. Når maden er nydt, og børnene har muntret sig med de forskellige lege, så er det perfekt at slutte af med en slikpose. Der falder en naturlig ro over børnene, og de sidder og nyder lækkerier. Vil du gøre lidt ud af slikposen, så tegn et sjovt ansigt på posen. Børn elsker disse små, men sjove tiltag. Måske når nogle af børnene ikke at spise det hele, men de holder godt fast i posen, fordi de gladeligt tager det sidste med hjem.

Spar på opvasken

Vil du holde opvasken på minimum, så brug engangsservice. Børnene ænser ikke, om du bruger det ene eller det andet. De har travlt med at snakke og hygge sig. Bagefter sparer du tid med oprydningen. På bare få minutter er den klaret, fordi du bare smider det hele i en sort sæk. Nemmere bliver det vist ikke.

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *